Shopping security
Lækker hvid Bourgogne fra et af områdets shooting stars, Domaine Clair i Santenay. Deres Santenay Blanc viser fornemt hvad man kan, i en af de mindre populære appelationer - flot syre, mineralitet, fornem frugt og et fint fadpræg - og ikke mindst glimrende value for money. I næsen fine noter af hvide blomster og kølig moden stenfrugt, og smagen følger trop med citrus og fersken, flot fylde. Kan nemt gemmes i 5 år, men smager også fremragende nu!
Bourgogne er ellers en dyr sport med langt mellem de sublime indsatser; men med Domaine Françoise et Denis Clair i Santenay er man bare heldig. Denis skabte domænet i 1986 efter flere generationers salg af druer til négocianter. Efter hans død i 2016 overtog sønnen Jean-Baptiste Clair styringen af familiehuset, og i slipsporet af overtagelsen fulgte en fintuning af husets stil.
Især husets hvidvine har slået benene væk under os: De er rene, præcise og fornemt balancerede, med fin fylde og mineralsk nerve. Der arbejdes skånsomt i markerne, mest manuelt, uden kunstgødning og helst uden sprøjtning; og ellers er opskriften spontangæring, gamle fade og god tid.
Serveres ved 8-12 grader i store Bourgogneglas.
Drik den til cremede supper, fede fisk, f.eks. røget laks, eller til hummer, en stegt kylling og eller mellemfyldige grønne retter.
Ships within 48 hours · Estimated delivery Jul 12 - Jul 17
US$40
Get nowSign up to your membership to get coupons up to
15%
Get nowOpportunity to enjoy order discount up to 15% off
Top-Converting Item to Boost Your Average Order